Respekt for natur og ressourcer

Hvem er vi?

Combigas er en dynamisk dansk virksomhed som udvikler, designer og supporterer komplette biogasanlæg.

Indtil nu har verdensøkonomien været lineær. De produkter, som forbrugeren har brugt, er efterfølgende blevet smidt ud. På den måde er utrolig mange ressourcer gået tabt.
I dag fokuseres der mere og mere på ”cirkulær økonomi” hvor produkter og deres indholdsstoffer indgår i kontinuerlige kredsløb og således bruges flere gange.

Biogasanlæg indgår som en vigtig brik i håndteringen af organiske restprodukter og biogas bidrager i stigende grad til at dække verdens energiforbrug. Det er en energiform som har nogle klare fordele.

Biogasanlæggene omdanner organisk affald til grøn energi og bæredygtige gødningsprodukter.

Anlæggene er udviklet med respekt for natur og ressourcer og de mennesker der skal bruge dem i det daglige.

Byggeriet overlader vi til professionelle, lokale byggefirmaer. På den måde får vores kunder det bedste resultat. Combigas ønsker at sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle.

Samarbejde

Combigas samarbejder med et team af erfarne og højt specialiserede virksomheder fra biogas industrien. Teknologien er blevet testet og fungerer i fuld skala på demonstrationsanlæg i Danmark og anvendes i anlæg over hele verden.

Biogasanlæggene markedsføres gennem et netværk af forhandlere, der har den finansielle styrke, lokale knowhow og erfaring inden for byggeri.